dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Økonomi over klima: Region Midt stopper brug af biodiesel
Indtil videre er det slut med at køre på biodiesel i Region Midtjylland. (arkivfoto)
Foto: Johnny Madsen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Økonomi over klima: Region Midt stopper brug af biodiesel

Derudover skal der skæres i antallet af busafgange, før økonomien hænger sammen.

MIDTJYLLAND: 56 regionale midtjyske busser, som i dag kører på biodiesel, skal fra nytår igen køre på gammeldags diesel. Det har regionsrådet besluttet.

- Det er ikke nogen nem beslutning. For når vi ophører med biodiesel, går vi reelt i en periode på kompromis med vores mål for klima og bæredygtighed, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

- Omvendt står vi i en historisk økonomisk krisesituation, hvor den kollektive trafik vil blive hårdt ramt. Vi står foran en tilpasning af den kollektive trafik, hvor busruter særligt i landdistrikterne vil være i spil. Med denne beslutning bevarer vi flere busafgange, siger han.

Stoppet for brug af den dyre, CO2-neutrale HVO-diesel (biodiesel) vil give en besparelse på 13,7 mio. kr. i 2023. Senest i september skal beslutningen evalueres, og man vil med tre måneders varsel kunne vende tilbage til biodiesel.

Færre busafgange

De 13,7 mio. kr. er dog langt fra nok. Der tilbagestår stadig, hvad regionen kalder "en markant ubalance mellem den aktuelle virkelighed og budgettet".

Derfor har regionsrådet bedt Midttrafik levere et katalog yderligere sparemuligheder i form af færre busafgange. Her skal transport af uddannelsessøgende prioriteres, lyder opgaven.

Som udgangspunkt mangler der 46 mio. kroner i budgettet, hvis det nuværende betjeningsniveau skal fortsætte. Dertil kommer, at lukkede busafgange betyder færre passagerindtægter, så det reelle sparebehov er usikkert.

- Desværre kommer vi ikke uden om en tilpasning af den regionale busdrift. Hvordan vi præcist løser det, skal vi nu finde ud af sammen med Midttrafik og kommunerne, siger formand for udvalget for regional udvikling, Bent B. Graversen (V), som også bebuder, at man vil prioritere nytænkning i form af nye mobilitetsløsninger.

På regionsrådsmødet behandlede man bl.a. et forslag om at lave en samkørselsapp i samarbejde med en række kommuner.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.